Om Firma
Dansk Computer Hjælp har siden 2006 ydet IT service til små og mellemstore virksomheder, offentlige institutioner og private. Indtil julen 2008 arbejdede vi ud fra et såkaldt "reaktivt servicekoncept". Dette betød kort sagt, at vores klienter kontaktede os, når de havde IT-problemer, og at vi derefter rykkede ud for at udbedre dem. Vi oplevede ofte, at vores klienter var dybt frustrerede allerede ved vores ankomst. Sommetider stod de med en hel medarbejderstab, der ikke kunne udføre deres arbejde, fordi netværket var nede, eller deres mailserver ikke var funktionsdygtig. En hel dagsomsætning tabt!
I sommeren 2008 tog vi derfor vores servicekoncept op til revision. Det lod til at kompetente systemteknikere alene, ikke var nok til at dække vores klienters behov. Der måtte være en måde, hvor vi kunne adressere vores klienters problemer, før de udviklede sig og resulterede i kostbar nedetid på deres systemer. Vi talte med vores klienter, tog et kritisk kig på branchen og undersøgte vores muligheder. Konklusionen blev, at det bedste servicekoncept måtte have et reaktionsmønster, der var iværksat før IT-problemerne havde fået fylde. Det skulle være forebyggende og proaktivt.
Ved at tilføje en proaktiv dimension til velfungerende elementer fra vores eksisterende model fik vi ved åbningen af 2009 vores første serviceaftale-klient. Ved aftalens start tog vi ud og kortlagde klientens netværk nøje. Vi installerede supportværktøjer, så vores teknikere med det samme ville kunne se, hvis der var antræk til driftsproblemer. Teknikerne foretog ydermere løbende driftseftersyn, hvor alt blev gennemgået fra A-Z, så intet blev overladt til tilfældigheder. Klienternes IT-frustrationer blev sat drastisk ned.
Succesen fra serviceaftalerne har gjort, at det nu stort set er det eneste produkt vi handler med. Omfanget og dækningen af aftalerne variere i forhold til vores klienters behov og budget, så det er samtidigt et ekstremt fleksibelt produkt.
Vi består nu af et dedikeret team opsat på at udfordre standarderne for god service i IT sektoren og fornyer løbende vores koncept for at imødekomme vores klienter på den bedst mulige måde. Set fra oven er vi en mindre spiller på markedet, men vores ambitioner er store. Kommunikation med vores klienter er en integreret del af vores produkt, så vi konstant kan kvalitetssikre vores service. I modsætning til mange af giganterne, er der hos os ikke mange etager imellem startegi og operationalisering. Derfor føler vi alle et personligt ansvar for helheden af vores produkt, hvilket giver jer, klienterne, en sublim oplevelse uden lange telefonkøer og medarbejdere, der ikke ved, hvad der foregår. Vi leverer vores services med dedikation og pligtfølelse og sørger for, I kan fokusere på det, I er gode til.
Ad hoc support
Står du med et akut IT-problem og mangler hjælp nu og her? Så kører vores erfarne og dygtige supportere gerne ud til jer og løser problemet på stedet.
Serviceaftaler
Med en Service Niveau Aftale fra Dansk Computer Hjælp får I en IT-partner, der kender jeres systemer og forstår vigtigheden af, at de kører optimalt.
■ Læs mere